|
Jeg bor på landet - helt nøjagtig på Øland, som ligger i Jammerbugt kommune syd for Brovst og vest for Aalborg. Det er nordenfjords, det er derude, hvor kragerne vender - og det er udkantsdanmark. Her, hvor en mand stadig er en mand, et ord er et ord, og man bedømmes efter, hvad man gør - og ikke hvad man siger.
Her lever vi et enkelt og ukompliceret liv - og forsøger efter bedste evne at værge os mod forstå-sig-på'ere og andre velmenende tossehoveder, for hvem det er en vederstyggelighed at klare sig selv uden offentligt tilskud. Egentlig har vi det godt - men en gang i mellem tænker vi, at der kan være langt til København. Det kan for eksempel være svært at forstå, at vi skal være med til at betale for en masse overflødigheder som teatre og S-tog, som vi aldrig nogensinde selv kunne drømme om at bruge - og at fine folk fra byen derovre mener at vide bedst, hvordan vi skal indrette os herovre.
Selv mener vi, at vi lever i den bedste af alle verdener. For selv om vi tydeligt kan se lysene i Aalborg, nyder vi mørket om aftenen. Og stilheden ikke at forglemme. Naturens egen stilhed. For her bliver vi bestemt ikke påduttet såkaldt kultur på hvert eneste gadehjørne - og forresten har vi slet ingen gadehjørner.
 Jeg bor i en lille landsby med 100 indbyggere, som hedder Østerby. Den er næsten sammenbygget med Hammershøj, hvor der bor cirka 250 mennesker. I alt er vi godt 600 indbyggere på Øland, der forresten ikke er en ø - længere. Øen blev landfast med Han Herred og Vendsyssel i forbindelse med en inddæmning i 1920 - men indbyggerne kalder sig stadig for Øboerne. Området er beskyttet mod Limfjordens vande af Øland-Attrup-dæmningen. Selve Østerby ligger i kote 2, altså to meter over vandoverfladen.
Den samme skæbne - altså inddæmningen - kom også øen Gjøl til gode, men Øland er ikke Gjøl, som mange ellers tror. De to tidligere øer er adskilt af Ulvedybet, som er et af Limfjordens vigtigste fuglereservater. Gjøl og Øland er forbundet af en dæmning med kun et vejspor - og hvor der forresten er adgang forbudt for uvedkommende i fuglenes trækperioder.
Tæt ved Østerby ligger Oxholm Gods, der er et tidligere kloster. Godset ejer en af de eneste privatejede folkekirker i Danmark, og kirken er i øvrigt præget af tilhørsforholdet til godset med epitafier tilhørende nogle af de fordums godsejere. Oxholm-skoven - en dejlig varieret overvejende løvskov - er en del af godset og med til at give egnen en østjysk karakter - på trods af den nordenfjords beliggenhed.
 Der er derfor ikke noget at sige til, at Marguerit-ruten går gennem Øland. Heldigvis ikke lige forbi vores hus - for der er såmænd trafik nok af cykelryttere og motorcykelklubber, som lige synes, at de vil køre et smut gennem igennem landsbyen - for her er nu så pænt. Jeg forstår ikke rigtig, at man kan nyde naturen på en larmende motorcykel eller stønnende, pustende og svedig på en trædecykel, men dem om det. For på Øland er der virkelig natur for øjet - faktisk så langt øjet rækker - og det rækker langt, meget langt her på de flade, inddæmmede enge og kjær. Og her er smukt både sommer og vinter.
Når vi mødes her på Øland, er det tradition, at vi synger Øland-sangen. Den har tekst af bondeforfatteren Niels Anesen, og melodien er oprindeligt skrevet til Gudenåvalsen. Her kan du høre Øland-sangen fremført af Øland Karlekammerkor. | 