I fjernsynet kan man i øjeblikket se en reklame for et kvaksalver-vidundermiddel, der angiveligt kan forlænge vor gang her på jorden. I reklamen hedder det blandt andet på strengt pseudovidenskabeligt dansk, at midlet indeholder ”antioxidanter, som neutraliserer de frie radikaler.”
Hvis jeg nu troede på reklamen, ville jeg skynde mig at købe midlet – for jeg mangler virkelig et præparat, som kan neutralisere de radikale. Senest fordi partiet har foreslået, at skatteyderne skal bruge 15 millioner kroner på at oversætte såkaldte sundhedsreklamer til blandt andet tyrkisk og arabisk.
I forvejen er alle disse sundhedsreklamer og –kampagner en pestilens. Det er uartigt, ubehøvlet og ganske uanstændigt, når man bruger skatteydernes penge på at belære de samme skatteydere om, at deres adfærd er uønsket, uhensigtsmæssig og uansvarlig.
Hvis man ønsker at bruge penge på den slags missionsvirksomhed, bør det være missionærerne, som betaler pengene af egen lomme. Hvis disse fanatiske ekstremister er så overbevist om, at menneskeheden bliver lykkeligere, hvis vi alle bliver skabt i deres billede – bliver magre, holder op med at drikke, skyer solen og i det hele taget får et kedeligere liv, vil det nærmest være beundringsværdig, hvis de selv fandt tegnebogen frem.
Men nej, disse fanatikere er så hovmodige og mener, at deres budskab er så vigtigt, at det selvfølgelig skal finansieres over skatten – men det er selvfølgelig også nemt at mene, når man aldrig har tjent en ærlig øre selv, men altid har været på overførselsindkomst som folketingsmedlem, EU-parlamentsmedlem med mere.
Vi har i Danmark stærke traditioner for at værne om den personlige frihed – blandt andet i forrige århundrede, da afholdsbevægelsen stak sit grimme fjæs frem og argumenterede for et forbud mod stærke drikke – eller i det mindste svenske og norske tilstande på området. Det er på tide, at denne stolthed over den personlige frihed og individets ret til at bestemme over eget sjæl og legeme revitaliseres – for den personlige friheds fjender har gode kår i tiden, hvor sundhedskortet tilsyneladende er den trumf, der stikker alle øvrige kort.
Det radikale forslag om at spilde offentlige midler på at oversætte kampagnerne til tyrkisk og arabisk er i øvrigt ganske tåbeligt – hvis den offentlige sektor skal begynde at kommunikere med danskerne på alle mulige andre sprog en dansk, vil vi få en overkommunikation og et ressourcespild af babelske dimensioner. Hvis man vil opholde sig i Danmark, må man nu engang være indstillet på, at det store flertal rent faktisk taler dansk.
Men det kommer jo ikke bag på nogen, at dette forslag kommer fra de fine mennesker i Det Radikale Venstre. For partiet skyr jo nationalstaten - og især alt hvad der dansk - stærkere end en arbejdslejr i Sovjetunionen. For partiet er traditioner og danskhed en pestilens, der skal bekæmpes med alle midler, så det i radikale øjne afskyelige folk kan lære, at det bare er småborgerligt at holde af flæskesteg, dansktop og Dannebrog.
De radikale havde i sin tid en væsentlig del af ansvaret for, at de allierede gennem lang tid havde svært ved at finde ud af, hvilken side Danmark egentlig var på i anden verdenskrig. Gennem partiets idelige forslag om at svække det danske forsvar og samme partis medansvar for, at stadig flere og flere beslutninger tages uden for landets grænser – gennem partiets uforbeholdne tilslutning til EU og alle mulige internationale konventioner – lever partiet fint op til den holdning, der umiddelbart efter krigen af mange blev anset for særdeles uværdig og udansk.
På den baggrund kan det jo heller ikke undre, at Det Radikale Venstre ønsker, at danskernes adfærd med vold og magt skal ændres i en retning, som partiet finder sund – og at vi nu skal vænne os til, at tyrkisk og arabisk er officielle sprog i Danmark.
Vi har i sandhed brug for et vidundermiddel, der kan neutralisere de radikales indflydelse på dansk politik. Og lad os i samme åndedrag få den personlige frihed på dagsordenen igen – inden landet forvandles til et sundhedsdiktatur!