Om manden

Af Jesper Hansen, foredragsholder, fortæller, forfatter, journalist, fotograf og kommunikationsrådgiver

Det enkle liv

Jeg prøver at leve et enkelt liv med en høj grad af selvforsyning - uden at være fanatisk.

For selvforsyning er desværre utopi i et samfund som det danske, hvor magelig velfærd og tryghedsnarkomani går forud for hensynet til den enkeltes skabertrang og virkelyst.

Skatter, regler og bureaukrati gør det simpelthen for bøvlet at være selvforsynende.

Men jeg er heldig. For jeg bor trods alt tæt på naturen - og kan hver eneste dag stå op og nyde udsigten over Limfjorden.

Det sætter jeg stor pris på.

Nordlys set fra baghaven i efteråret 2014. Jeg bor heldigvis så langt ude på landet, at det kan lade sig gøre at se uden forstyrrende gadelygter.

Kort fortalt

Et liv tæt på naturen


Jeg er 60 år og bosatte mig i 2009 i Østerby på kanten af Limfjorden og tæt ved Gjøl-dæmningen. Østerby ligger i et område, der hedder Øland, og beboerne kalder sig øboere, selv om vi er landfast med Thy, Han Herred og Vendsyssel.


Jeg kom til Øland fra Nordnorge, hvor jeg arbejdede som seniorrådgiver i Arktisk Råds sekretariat i Tromsø. Inden da var jeg 14 år i Grønland. De sidste 12 år i Nuuk, hvor jeg arbejdede som informationschef i kommunen. Før mit arktiske eventyr begyndte, slog jeg  mine folder i den aalborgensiske medieverden, hvor jeg blandt andet arbejdede som tekstforfatter og TV-producer.


Jeg var i sin tid klog nok til at komme på universitetet og har læst dansk og økonomi, men jeg var nu også klog nok til at holde op i tide. Det meste af det, som jeg kan i dag, har jeg lært ved at bruge øjnene og lytte til erfarne folk - kort sagt: I livets skole. Gymnasietiden blev brugt på Vesthimmerlands Gymnasium, blandt andet som formand for elevforeningen Hebe.


Og så tog han realen med, forresten. Fra Farsø skole i 1975 og den næstsidste årgang overhovedet med realeksamen.

Jeg har et helt liv, hvor arbejde og fritid smelter sammen. Når jeg ikke skriver og fortæller, bruger jeg blandt andet tiden på at vedligeholde huset, der er fra 1852 og altid mangler en kærlig hånd eller til at arbejde i haven, der er en integreret del af husholdningen. Forresten holder jeg meget af at lave mad - og spise den fulgt af liflige vine.


Jagt har jeg lagt på hylden, men kan stadig ses med en fiskestang i hånden. Og så er der jo mit livslange kærlighedsforhold til spejderbevægelsen.

Grønland og Arktis


Giv mig sne, giv mig hunde....


Grønland fylder meget i mit liv. Siden jeg første gang  satte mine fødder på verdens største ø i 1993, har Arktis været et centralt omdrejningspunkt i mit liv.

Godt 14 år boede jeg i Grønland - og det blev til næsten fire år i den arktiske del af Norge. Og så har jeg besøgt Alaska, Yukon, Newfoundland, Nunavut, Svalbard, Island og adskillige lokaliteter i Sápmi.


Læs mere  »

 

Hovedet på bloggen


Følg min hverdag


Jeg tør godt påstå, at jeg er en af landets mest erfarne bloggere. Siden 2007 har jeg næsten dagligt skrevet en lille historie om mine gøremål, mine rejser eller hvad der nu lige optager mig i øjeblikket. 2.000 blogartikler er det blevet til - og der kommer stadig flere.


Følg med her »



 


En gang spejder...


Spejderbevægelsen fyldte meget i mit barndomshjem, og det var derfor med største selvfølgelighed, at jeg som otte-årig begyndte min spejderkarriere som ulveunge i 1. Farsø Flok i Det Danske Spejderkorps.

Siden gik det slag i slag som stor spejder og ledergerningen. Desværre blev det til en lille pause i forbindelse med min uddannelse og de første jobs, men i 1992 fik jeg næsen tilbage i sporet og blev medlem af Sct. Georgs Gilderne, der er en bevægelse for voksne spejdere.

Jeg kan derfor se tilbage på over 50 års spejderliv, der kulminerede i 2015, hvor jeg blev slået til Ridder i Sct. Georgs Gilderne.

Men duelighedstegn, udmærkelser og sådan noget interesserer mig nu ikke så meget. Jeg vil meget hellere bare være ude i naturen med mit bål, min dolk og min sovepose - og lære unge mennesker, at meget mere behøver man ikke...