Camilla Läckberg: Havfruen

Havfruen er den syvende bog i Camilla Läckbergs serie om forfatteren Erika og politimanden Patrik, som lever en normalsvensk tilværelse i landsbyen Fjällbacka i nærheden af Göteborg.
Jeg har sagt det før - og jeg siger det gerne igen: Camilla Läckberg er en sand mester i cliffhanger-kunsten. I Havfruen er hun oven i købet så fræk, at hun slutter bogen med en rigtig cliffhanger: Hun lader Patrik miste bevidstheden, så han må køres på hospitalet med fuld udrykning - og hun mere end antyder, at en bekymtet Erica kører galt på vej til skadestuen for at besøge ham.
Det er udspekuleret og skal nok sælge masser af nye bøger - men det er altså også ondt, rigtig ondt, for angiveligt kan vi først forvente den næste bog om Erika og Patrik til april næste år. Det er næsten for spændende.
Men ellers er alt ved det gamle i Fjällbacka, da en mand forsvinder. Samtidig har en af Ericas lokale kolleger stor succes med sin nye bog, men opfører sig ærlig talt temmelig mærkværdigt i den anledning, og så er der jo skabt en kobling mellem Erikas forfattermetier og Patriks rolle som lokal politimand.
Som alle Läckbergs bøger er også Jomfruen en velskrevet sag, som det kan være svært at lægge fra sig, når man først er kommet godt igang.
Men hun skal passe på, skal hun. Det er altså lige før, jeg er ved at være alvorlig træt af at høre om skrigende børn, graviditeter og bleskift - og specielt bogens første del er altså temmelig meget præget af disse banaliteter. Men omvendt er det helt klart også Läckbergs store force, at bøgerne foregår i et ruralt lilleby-miljø, hvor de fleste af os føler os hjemme lige fra den første side.
Oven i købet har Havfruen en dejlig parodi på en PR-liderlig forlagsredaktør af den helt igennem utålelige storby-type, som bare tromler derudaf, selv om folk nærmest dør som fluer omkring hende - og som mildest talt ikke er særlig god til at lytte. Til gengæld fylder kontroverserne på Tanumshede politistation noget mindre end sædvanligt - og det kan jeg da godt savne. Jeg ødelægger næppe noget ved at afsløre, at det lykkes stationsleder Mellberg at komme igennem bogen næsten uden at lave ulykker.
Alt i alt er Havfruen en temmelig vellykket krimi, men den mangler altså lige det sidste, før den er helt oppe at ringe. Jeg giver den fem ud af seks tørfisk.

Offentliggjort første gang 20. august 2010

Retur