Af Jesper Hansen, foredragsholder, fortæller, forfatter, journalist, fotograf og kommunikationsrådgiver
Har du spørgsmål, eller ønsker du et godt tilbud, er du altid velkommen til at ringe på 98130201 eller sende en email til jeps@dovregubben.dk.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Ord, der virker...
Erfaren mand er god at gæste - og flere end 30 års erfaring med kommunikation, kommercielle tekster, journalistik og TV borger for kvaliteten. Min spidskompetence er det skrevne ord i alle afskygninger og genrer, men jeg stiller også gerne op, når virksomheden har brug for en sparringspartner til kommunikationsstrategien eller en projektleder.
Hyr mig for en time, til et projekt eller få en fast samarbejdskontrakt...
Med hjertet og kommaet på rette sted
Når man er bager, skal man have forstand på kager - ikke grammatik: Bedstemor-boller frem for krydser og boller.
Men når kagen skal sælges, skal skilte og reklamer helst være fri for stavefejl. For fejl generer mange læsere og fjerner opmærksomheden fra budskabet.
Jeg tilbyder tekst-tjek, hvor du selv skriver dine ord, og hvor jeg læser dem igennem, kommenterer, retter fejl og sikrer, at kommaerne står de rigtige steder.
Ring og få et tilbud på en fast samarbejdsaftale. Tro mig på mit ord: Det er billigere, end du tror - og det kan betale sig.
To sider af samme sag.
Gode ledere er gode kommunikatører. De brænder igennem og holder brandtaler - og medarbejderne forstår, at virksomheden har klare mål og visioner, som det er værd at kæmpe for.
Men gode ledere ved også, at det er vigtigt at bruge tiden rigtigt og have de rigtige rådgivere. De skal ikke bruge tid på at skrive taler og nørkle med personaleblad.
Derfor tilbyder jeg at være ledelsens sparrings-partner på kommunikationsområdet - gerne diskret og anonymt i baggrunden.
Ring og få en snak om kommunikation...
En journalist og en elektriker var faldet i snak om hvilket erhverv, der var verdens ældste.
Elektrikeren holdt på, at det måtte være hans fag:
- For du ved nok, at der står i Bibelen, at Herren sagde: "Lad der blive lys!". Hvem tror du egentlig, der havde trukket kablerne?
Journalisten var uenig:
- For du ved da godt, at der står i Bibelen: "I begyndelsen var ordet..." Hvem tror du, skrev det?