Dovregubben

Af Jesper Hansen, foredragsholder, fortæller, forfatter, journalist, fotograf og kommunikationsrådgiver

Vær dig selv - nok!

Dovregubbens historie

 

Dovregubben er en norsk bjergtrold, som optræder i Henrik Ibsens (1828 - 1906) skuespil Peer Gynt fra 1867. I skuespillet fungerer troldkongen som et symbol på norsk selvtilstrækkelighed med mottoet "Vær dig selv - nok!"

Ibsens sigte er satirisk, men det kan vel diskuteres, om satiren er rimelig. I hvert fald har jeg utrolig stor respekt for norsk etnicitet og levevis, hvor man i høj grad har sat spørgsmålstegn ved værdien af globaliseringen - og har formået at styre landet fri af EU. Selvtilstrækkelighed opfattes normalt negativt, men i jeg finder det vigtigt at være funderet i sin egen oprindelse. Hvis vi ikke kender og forstår vores egen kultur, kan vi næppe heller forstå og respektere andres kultur. Netop den vaklende danske kultur og den stadig ringere respekt for alt, hvad der er dansk, er en af årsagerne til den dybe kulturelle krise i det danske samfund i vore dage. Gennem EU og de kulturradikales drøm om et multikulturelt samfund er vi blevet berøvet selve fundamentet for vores selvforståelse. Der er ingen tvivl om, at indbyggerne i små norske samfund har et bedre liv end de fleste, netop fordi de er så stærkt funderet i tradition, kultur og vaner.

Sjovt nok er Ibsens figur slet ikke norsk og funderet i norsk fortælletradition, som man ellers skulle tro, men derimod - af alle - skabt af danske H. C. Andersen, der har figuren med i Elverhøj, hvor han symboliserer danskernes syn på nordmænd. Set i det perspektiv gør det måske denne hjemmesides navn mere velvalgt, end jeg selv bryder mig om.

Dovregubben fylder godt i norsk bevidsthed. Utallige børnehaver, boligforeninger, klubber og endog militære enheder er opkaldt efter Dovregubben. Dovregubben er også navnet på det største og stærkeste damplokomotiv, som nogen sinde er bygget i Norge. I perioden fra 1935 til 1942 blev der bygget syv eksemplarer af det 160 ton tunge og 22 meter lange lokomotiv med 2600 hestekræfter og en topfart på 90 km/t. Lokomotivet kunne uden besvær trække tunge godstog over Dovrefjeldet - og er dermed også et symbol på norsk styrke og snilde. Ingen tvivl om det: Nordmænd er seje...! Men det nærmer sig altså det patetiske ind i mellem. For eksempel når man stolt beretter om alle landets skilifter og i samme åndedrag betror tilhøreren, at man altså ikke selv bruger skiliften, men derimod går op ad fjeldet på god gammeldags facon..:)

Musikken til Peer Gynt er skrevet af Edward Grieg og indeholder blandt andet stykket "I Dovregubbens sal", der er blandt de mest karakteristiske og letgenkendelige kompositioner i den klassiske musik.

Musikken blev i midten af 70'erne lidt af et hit blandt danske unge, som dyrkede den symfoniske rock, der var meget moderne i de dage. Det skyldtes en indspilning med bandet Iron Duke fra Skive, som var en af de få eksponenter for den slags rock i Danmark. "In the Hall of the Mountain King" er et uddrag af suiten "Rockin' Edward", som findes på Iron Dukes første LP, "First Salvo". Jeg har produceret en lille video med musikken, hvor billederne er fra min tid i Norge: (Musikken fra Rocking Edward er gengivet med tilladelse fra Hans Reesen, Iron Duke.)

 

 

 

 

Hvorfor Dovregubben?

 

Jeg har altid været fascineret af den nordiske mytologi. De saftige historier om gudelivet i Valhalla, hvor en mand er en mand – og en bøsse slet ikke var opfundet. Her residerede en genial række af guder med stærke menneskelige træk, så livet aldrig blev kedeligt. Alt sammen under myndig ledelse af Odin, som holder sig vel orienteret om alt, hvad der foregår ved hjælp af den tids internetbrowser – ravnene Hugin og Munin.

Dette univers rummer inspiration til mange domænenavne – og jeg har da også valgt den stiliserede ravn som motiv på mit exlibris. Når det ikke blev en af de nordiske guder, men derimod en selvtilstrækkelig norsk trold, Dovregubben, som har givet navn til mit domæne, har det rent praktiske årsager.

Blandt andet har jeg boet i Norge i flere omgange. Derfor var det nærliggende at bruge dovregubben som navn, da jeg i sin tid startede min blog med dagbogsblade fra det nordnorske.

Bloggen blev lidt uventet temmelig populær – og jeg fandt ud af, at mange fandt vej til bloggen ved at søge på ordet dovregubben. I netsammenhæng betyder det, at min ringhed mere eller mindre er blevet synonym med den norske bjergtrold, som kaldes dovregubben.

Da jeg efterhånden var kommet så langt med nettet, at jeg ville oprette mit eget domæne, var det dovregubben, som på trods af alt lå ligefor – og da jeg kunne erhverve domænenavnet for beskedne 45 kroner, var den sag sådan set afgjort. Også selv om der ligesom havde været lidt mere smæld og ramasjang i nogle af de mere traditionelle nordiske guder.

En lille billedserie fra de glade dage i Straumsbukta uden for Tromsø. Det var her, Dovregubben blev født.

Nordnorge

Dovregubben blev født kort tid efter, at vi flyttede til Norge fra Grønland.

Vi boede i en lille landsby tæt ved strandbredden 35 km fra Tromsø - og vi fik to lykkelige år i bygden.

Da vi flyttede, skrev jeg:

"Som altid var det vemodigt at sige farvel til et sted, hvor jeg har været glad for at bo. Men jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har haft det privilegium, som det ret beset er at få lov til at bo på en af verdens skønneste pletter i to år.

Evigt ejes kun det tabte, som det siges. Det påskønner jeg - og jeg ved, at der venter nye pragtfulde steder og nye store oplevelser også i fremtiden."