Nordjyske Stiftstidende 10. september 2010:

Kampen om Arktis

Topmålet af ondskab

 

I 70’erne og 80’erne gjorde Greenpeace alt for at ødelægge det traditionelle indtægtsgrundlag for de arktiske folk – og nu gør man alt for at forhindre de samme mennesker i at udvikle alternative indtægtsmuligheder. Det er topmålet af ondskab!

 

I disse dage demonstrerer den grønlandske befolkning, at det i høj grad var velfortjent, da verdens største ø sidste år opnåede selvstyrestatus i det danske kongerige. For Grønland er denne sommer blevet skueplads for en kamp mellem demokratiet og en flok fornærmede og utilpassede miljøfantaster , som nærer et ubændigt had til alt og alle anderledes tænkende – og om fornødent vil gribe til illegale midler for at nå sine mål.

 

Det er den internationale marketing-organisation Greenpeace, der har valgt de grønlandske farvande som skueplads for en af sine spektakulære forestillinger. Organisationen, der først og fremmest lever af at sælge afladsbreve til rige amerikanere, er hårdt trængt af den økonomiske krise – og har derfor et stort behov for at markere sig i de internationale media. På ryggen af oliekatastrofen i den mexicanske golf har man derfor udset sig en undseelig grønlandsk prøveboring vest for Disko som platform. Her vil man slå til lyd for organisationens kongstanke – et såkaldt moratorium som skal forbyde al industriel aktivitet i det arktiske område, der derved uvægerligt vil blive omdannet til et frilandsmuseum.

 

Det er ikke første gang, at den grønlandske befolkning må lægge ryg til organisationens velmenende omklamring. I 70’erne og 80’erne formåede Greenpeace at ødelægge hele markedet for sælskinsprodukter. Fangererhvervet blev ødelagt, og den dag i dag er der grønlandske børn, som må gå sultne i skole på grund af Greenpeaces kampagner.

 

Greenpeace har de seneste år lagt betydelige ressourcer i kampen om Arktis – godt hjulpet af en international stemning mod sæl- og hvalfangst og problemerne i forbindelse med den globale opvarmning. Dræbte hvaler og smeltende gletchere giver gode billeder. Det sælger billetter – ikke mindst i de engelsktalende lande og pengene straks i Greenpeaces bugnende pengekasse klinger.

Angiveligt ønsker man at beskytte Arktis og de arktiske folk. Men organisationens omklamring af de arktiske folk er så kærlig som en kvælerslanges. Heldigvis har den grønlandske befolkning set faren. Da Greenpeace for nogle dage siden forsøgte at forklare sig på et møde i det grønlandske kulturhus Katuaq i hjertet af Nuuk, dukkede stort set kun repræsentanter for pressen op – mens der uden for kulturhuset var samlet flere hundrede demonstranter, som med budskaber som ”Greenshit go Home” klart viste deres foragt for Greenpeace. En facebook-gruppe mod Greenpeace, som blev oprettet samme dag, har flere end 300 medlemmer, hvilket er ganske imponerende i et lille samfund som det grønlandske – og det understreger, at den grønlandske befolkning både kan og vil bruge det nyvundne selvstyre med fornuft og omtanke.

 

Greenpeace har netop sejlet et af sine krigsskibe til den grønlandske vestkyst, hvor man i skrivende stund ligger for anker to kilometer fra boreområdet vest for Disko. Det viser med al ønskelig tydelighed organisationens foragt for den grønlandske lokalbefolkning. Ved denne manøvre binder Greenpeace en meget stor del af den danske marines ressourcer, der ellers skulle komme det grønlandske samfund til hjælp i forbindelse med ulykker og eftersøgninger – og det kan hurtigt komme til at koste menneskeliv.

Marinens tilstedeværelse er nødvendig, fordi Greenpeace ikke ønsker at oplyse om sine planer. Tidligere har organisationen udvist stor foragt for menneskeliv og har generelt demonstreret, at man ikke har mere respekt for lov og orden og anderledes tænkende end rockergrupper som Hells Angels.

 

Får Greenpeace magt som man har agt, kan de arktiske folk glemme alle drømme om selvstændighed og uafhængighed. For organisationens drøm om et moratorium vil forvandle Arktis til verdens største museum – og forvandle de arktisk folks drøm om at stå på egne ben til en hverdag, hvor det eneste mål i livet er social bistand, almisser og den næste flaske spiritus – ikke alene i Grønland, men i store dele af Canada, Alaska og hele den vidtstrakte arktiske region i det nordlige Sibirien.

 

 

 

 

Retur

 

 

 

© 2011 • Jesper Hansen • Nørremarksvej 6 • Øland • 9460 Brovst • Telefon 98130201 •  Mobil 29390365  •  Mail